Træk din håndværker fra i skat!

Få håndværkerfradrag til energiforbedringer

Som boligejer har du mulighed for at få håndværkerfradrag til bla. energiforbedringer og klimasikring. Håndværkerfradraget er blevet permanent fra 2018 og frem.

Har du spørgsmål vedr. håndværkerfradrag, er du velkommen til at kontakte os på 📞 54 60 60 55 eller mail til sr@rask-el.dk , så hjælper vi dig.

I visse tilfælde kan du trække udgifter til håndværkerarbejde fra, når du istandsætter din bolig. Beløbsgrænserne reguleres hvert år og du kan finde de gældende takster på Skat.dk

I 2021 blev der afsat 340 mio. kr. til at hæve loftet for håndværkerfradraget. Det betyder, at du som privatperson i 2021 kan få fradrag for op til 25.000 kroner af håndværkerens løn (inkl. moms).

Håndværkerfradrag 2021 Maribo

Skatteværdien på håndværkerfradraget bliver fortsat på 27%, men vær opmærksom på at det kan variere fra kommune til kommune.

Du kan ikke kombinere håndværkerfradraget med energitilskuddet og dermed ikke få fradrag for udgifter til arbejdsløn, som du har fået tilskud til efter andre offentlige støtteordninger.

 

Håndværksydelser som giver fradrag

Du kan søge håndværkerfradrag til energibesparelser, energiforsyning, klimasikring, andre grønne ydelser, bredbånd og tyverialarmer. Vi har plukket de aktuelle ydelser ud, som involverer el-installationsarbejde og som du kan få håndværkerfradrag for.

varmepumpe håndværkerfradrag Maribo
Energiforsyning:
  • Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg – gælder ikke reparation eller udskiftning af oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler
  • Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
  • Installering af varmepumper, herunder jordvarmepumper
  • Installering eller forbedring af ventilationsanlæg

 

Energibesparelser:
  • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg – fradraget omfatter ikke installation af gulvvarme og rørføring til gulvvarme.
alarm håndværkerfradrag Maribo
Bredbånd og tyverialarm:
  • Tilslutning til bredbånd (Nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer). Du kan ikke få fradrag, hvis der er givet tilskud fra fx Energistyrelsens bredbåndspulje.
  • Installation af tyverialarm. Du kan kun få fradrag for udgifter til installation, og eventuel rabat kan ikke trækkes fra. Der er ikke fradrag for udgifter til selve tyverialarmen.

Læs mere på Skat.dk

Krav til betaling for at få håndværkerfradrag

Der er en række krav til betaling og dokumentation som skal opfyldes, før du kan regne med at få håndværkerfradrag:

  • Du får kun fradrag for arbejdslønnen inkl. moms (ikke for materialer)
  • Betalingen skal foregå elektronisk (fx dankort, MobilePay, netbank – ikke kontanter)
  • Gem dokumentationen for det udførte arbejde

For at få fradrag i 2020 for arbejde udført i 2020, skal du have betalt for arbejdet senest den 28. februar 2021. Betaler du det senere, får du fradraget i det indkomstår, hvor det er betalt.

Læs mere om betingelser og udbetaling af håndværkerfradrag

 

Ydelser der ikke giver håndværkerfradrag

  • Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring
  • Solafskærmning af vinduer og glasdøre
  • Energirådgivning til energiforbedringer
  • Udskiftning af faste belægninger med gennemtrængelige belægninger
  • Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse
  • Installation af ladestik til el-biler
  • Kortlægning og fjernelse af bygningsdele, der indeholder asbest, PCB og bly

Fradraget omfatter ikke arbejde på solcelleanlæg og husstandsvindmøller, hvis der også modtages tilskud i form af offentlig driftsstøtte til disse anlæg.

 

Hvem kan få håndværkerfradrag?

Du kan få håndværkerfradrag til følgende boligformer: Privatbolig – Sommerhus – Fritidsbolig – Ejerbolig – Lejebolig – Andelsbolig

Kravene er at du selv betaler for arbejdet, at du bor på adressen hvor arbejdet udføres og at arbejdet ikke betales via fx en fælleskonto.

 

Få gode råd til at søge håndværkerfradraget

Vi er altid klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om håndværkerfradraget eller andre tilskudsordninger og det koster dig ikke noget! Kontakt os på 📞 54 60 60 55 eller mail til sr@rask-el.dk

KONTAKT OS

Privatlivs- og cookiepolitik

15 + 15 =

FIND OS

 

LOLLAND

Gasværksvej 10
4930 Maribo
CVR: 2074 7994

 

FALSTER

Herningvej 16
4800 Nykøbing F
CVR: 2074 7994
jg@rask-el.dk
Tlf.: 54 85 01 00