Erfaren elevatormontør søges til spændende virksomhed

Har du erfaring med servicering af elevatorer, og drømmer du om at arbejde i en virksomhed, hvor medarbejderne er i centrum? Så har vi måske jobbet til dig!

Om os

Hos Rask El har vi medarbejderne i centrum! Det er vigtigt for os, at det er sjovt at gå på arbejde, og vi søger derfor nye kollegaer med godt humør og høj faglighed. Vi er i dag ca. 60 medarbejdere fordelt mellem vores afdelinger i Maribo og Nykøbing Falster, og tilbyder alt inden for el-arbejde og el-løsninger for private og erhverv. For den rigtige medarbejder er mulighederne for kompetence- og karriereudvikling mange!

 

Introduktion til stillingen

Vi er en virksomhed i vækst, og søger derfor elevatormontør til servicering af elevatorer primært på Lolland og Falster. Vi har mange projekter i støbeskeen, og vi kan derfor tilbyde en spændende og varierende hverdag, hvor du vil komme til at arbejde på små som store projekter. Om du har en baggrund som elektriker, automatikmekaniker eller noget helt tredje er underordnet, så længe du har prøvet at arbejde med elevatorer før. Hvis det kniber lidt med erfaringen, skal du dog ikke var bange for at søge alligevel, da vi altid er på udkig efter nye kollegaer med god humor og gåpåmod til vores mange kompetenceområder, såsom: grøn energi, sikring og overvågning, entreprise og mange flere! Er du den rigtige kandidat, skal vi derfor nok sørge for, at du får de rette kurser og uddannelser, så du kan blive en del af vores super kompetente hold!

Vi forventer at du:

  • Er en god kollega
  • Er uddannet elektriker, automatikmekaniker eller noget helt tredje
  • Erfaring med elevatorer
  • Har en positiv indstilling til hverdagens udfordringer
  • At du brænder for den gode service af vores kunder

Til gengæld tilbyder vi udover den faste løn:

  • Bonusordning
  • Sundhedssikring
  • Rask Health Care
  • Personalearrangementer
  • Kurser og udviklingsmuligheder
  • Og meget mere!

Arbejdssted

Du vil blive tilknyttet en af vores afdelinger i enten Maribo eller Nykøbing Falster, afhængig af dine ønsker, men vil komme til at arbejde på det meste af Lolland og Falster. Du vil derfor få stillet en servicevogn til rådighed, så du nemt kan komme til og fra projekterne.

 

Send din ansøgning

Mener du, at du kan bidrage med at gøre Rask El til en endnu bedre arbejdsplads, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til Jacob Goldbeck på jg@rask-el.dk

 

Hvis du ønsker at høre mere om, hvad det er, der gør Rask El til en god arbejdsplads, så skal du være velkommen til at kontakte Jacob Goldbeck på telefon 41 39 60 90 eller din kommende overmontør Andi Rasmussen på: 20 80 08 95

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

”Rask El er en del af TS-gruppen, som er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som udgøres af 41 elektriker- og el-installationsvirksomheder med mere end 1000 medarbejdere fordelt på 61 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet.”

Kontakt os

12 + 11 =

Find os

 

Lolland

Gasværksvej 10
4930 Maribo
CVR: 2074 7994

 

Falster

Herningvej 16
4800 Nykøbing F
CVR: 2074 7994
jg@rask-el.dk
Tlf.: 54 85 01 00