Elektriker – og verdens bedste kollega – søges

Er du en positiv og udadvendt elektriker, der brænder for den gode kundekontakt og det gode kollegaskab, så er det måske dig, vi søger!

 

Om os

Hos Rask El har vi medarbejderne i centrum! Det er vigtigt for os, at det er sjovt at gå på arbejde, og vi søger derfor nye kollegaer med godt humør og høj faglighed. Vi er i dag ca. 60 medarbejdere fordelt mellem vores afdelinger i Maribo og Nykøbing Falster, og tilbyder alt inden for el-arbejde og el-løsninger for private og erhverv. For den rigtige medarbejder er mulighederne for kompetence- og karriereudvikling mange!

 

Introduktion til stillingen

Vi er en virksomhed i stor vækst, og søger derfor elektrikere inden for alle områder! Vi har mange projekter i støbeskeen, og vi kan derfor tilbyde en spændende og varierende hverdag med mulighed for at specialisere sig inden for en lang række af vores kompetenceområder, såsom: grøn energi, sikring og overvågning, brand, elevator, entreprise og mange flere!

 

Lige nu er vi særligt på udkig efter:

  • Serviceelektrikere
  • ABA og AiA-elektrikere
  • Entrepriseelektrikere
  • Varmepumpemontører (Elektriker med KMO-certifikat)
  • Elevatormontører

 

Har du en anden elektrikerbaggrund end de ovenstående skal du ikke tøve med at sende en ansøgning. Vi er altid på udkig efter fagligt engagerede kollegaer, der vil bidrage til den gode stemning i virksomheden.

 

Vi forventer at du:

  • Er en god kollega
  • Er uddannet elektriker
  • Har en positiv indstilling til hverdagens udfordringer
  • At du brænder for den gode service af vores kunder

 

Til gengæld tilbyder vi udover den faste løn:

  • Sundhedssikring
  • Rask Health Care
  • Personalearrangementer
  • Kurser og udviklingsmuligheder
  • Og meget mere!

 

Arbejdssted

Vi søger elektrikere til vores afdelinger i Maribo og Nykøbing Falster, og er fleksible omkring dine ønsker.

 

Din hverdag vil variere afhængig af hvilken type elektriker du er, men vi kan afsløre, at den rette medarbejder vil få gode muligheder for at arbejde på større entrepriseprojekter såsom opførelsen af den nye svanemærkede Daginstitution i Præstø eller Biltema i Nykøbing F.

 

Send din ansøgning

Mener du, at du kan bidrage med at gøre Rask El til en endnu bedre arbejdsplads, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til Jacob Goldbeck på jg@rask-el.dk

 

Hvis du ønsker at høre mere om, hvad det er, der gør Rask El til en god arbejdsplads, så skal du være velkommen til at kontakte Jacob Goldbeck på telefon 41 39 60 90 eller din kommende tillidsmand Frederik Heien på: 41396042

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

”Rask El er en del af TS-gruppen, som er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som udgøres af 41 elektriker- og el-installationsvirksomheder med mere end 800 medarbejdere fordelt på 61 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet.”

Kontakt os

Privatlivs- og cookiepolitik

Find os

 

Lolland

Gasværksvej 10
4930 Maribo
CVR: 2074 7994

 

Falster

Herningvej 16
4800 Nykøbing F
CVR: 2074 7994
jg@rask-el.dk
Tlf.: 54 85 01 00